Fakta:

En humanoid robot er bygget, så dens krop ligner menneskekroppen

De fleste humanoide robotter har en torso, et hoved, to arme og to ben, men der findes også humanoide robotter, der kun gengiver fra taljen op.

Nogle humanoide robotter har også hoveder, der er designet til at replikere menneskelige ansigtsfunktioner som øjne og mund, så de på den måde kan gengive menneskelige følelser. Desuden kan nogle få humanoide robotter også aflæse menneskelige følelser.

Af humanoide robotter kan nævnes: Nao, Zeno og Pepper

Priserne på disse spænder fra ca. 15.000 kr – 60.000 kr

This page will soon be translated into English

Valg af robot

Mit arbejde med humanoide robotter er begrænset til Zeno, hvilket også er årsagen til, at de efterfølgende observationer og erfaringer udelukkende bygget på arbejdet med ham.

Da jeg for lidt over 2 år siden, besluttede mig for at arbejde med humanoide robotter, så undersøgte jeg markedet og valgte Zeno udfra den simple, men alligevel altafgørende årsag, at han kunne efterligne menneskelige følelser ved hjælp af sine ansigtsudtryk.

Derudover var han den eneste humanoide robot på det tidspunkt, som faktisk var bygget til at ligne et menneske.

Ikke kun i forhold til hans kropsbygning, men endnu vigtigere – hans udseende.

Da mit arbejde med Zeno primært foregår med børn med autisme, som er meget konkret tænkende, så mente jeg, det var vigtigt for overførselsværdien, at han netop lignede et menneske, når nu det var menneskelige følelser han skulle gengive.

 

Hvorfor inddrage humanoide robotter i undervisningen?

Grunden til jeg valgte at eksperimentere med humanoide robotter var, at jeg i mange år har undervist mine elever i at programmere. Gang på gang har jeg oplevet, hvordan eleverne er vokset af at få lov til at arbejde med robotter, og de har alle været særdeles motiverede, når det kom til netop denne form for teknologi.

Derfor tænkte jeg, det kunne være interessant at se, om denne motivation kunne overføres til arbejdet med sociale færdigheder, et felt som netop børn med autisme har svært ved at mestre. Desuden kan det for nogle børn med autisme være lettere at fastholde koncentrationen, når fokus ligger på et fælles tredje, i dette tilfælde robotten, fremfor på eleven selv.

Sådan virker Zeno

Måden man bruger Zeno er, at man på sin computer installerer et lille program, en såkaldt player. Når playeren er installeret, så kobler man Zeno op til computeren ved hjælp af et netværk, således at de to er forbundet.

Når dette er gjort, har man muligheden for at styre Zeno, ved at klikke på de kommandoer i playeren, som man ønsker Zeno skal udføre. Playeren er begrænset til, at man kan få Zeno til at sige sætninger og nogle få bevægelser og ansigtsudtryk.

Det betyder altså, at Zeno ikke kan fungere fuldstændig autonomt, men at man som underviser er nødsaget til at sidde ved computeren og styre ham.

Man kan sammenligne det med hånddukkerne Anna og Lotte fra 80ernes børne tv.

Dette er dog ikke et problem, for som med Anna og Lotte, så glemmer man hurtigt at Zeno er styret gennem hele forløbet, da han fremstår med en vis personlighed og en god portion charme.

Når man skal arbejde med Zeno, så opbygger man en session, det vil sige sammensætter de sætninger og ansigtsudtryk han skal vise. Dette arbejde foregår i forberedelsen til timen. Sessionen gemmes og afspillet så i klassen sammen med eleverne.

Det betyder samtidig, at man som underviser skal være villig til at afsætte tid til at lave sessioner.

Man skal ikke forvente, at man bare kan hive Zeno op af kassen, når timen starter, og så ellers bare improvisere sig gennem timen.

Det tager tid at forberede en god og lærerig session.

Sådan inddrager jeg Zeno i undervisningen

Som standard kommer Zeno med 3-4 præfabrikerede sessioner, som er klar til brug med det samme. Dog er det nødvendigt at tænke ud over disse sessioner, for at sikre sig, at han også har en langtidseffekt.

Min kollega Francis og jeg har brugt mange timer på at diskutere os frem til, hvordan vi ønskede at gribe brugen af Zeno an, således at han har den største effekt hos eleverne, samt at undervisningen bliver så inspirerende som muligt. Vi valgte derfor at tage udgangspunkt i det specialpædagogiske materiale Trin-for-trin, som træner elevernes sociale- og emotionelle færdigheder.

Vi har udvalgt helt konkrete emner som “sådan afbryder man høfligt”, “sådan er man en god ven”, “Sådan leger man tre sammen” osv.

Herefter har vi programmeret Zeno til at være den der styrer undervisningen i de givne emner, med os siddende på sidelinjen. Hver session indeholder nogle lege, der relaterer sig til emnet, en snak omkring et konkret billede samt en video der omhandler det givne emne.

Selve videoerne producerer vi selv på skolen, hvor nogle af de andre elever agerer skuespillere og dermed også får arbejdet med emnerne i deres respektive klasser. Det levende billede er et stærkt medie i denne sammenhæng og netop de korte, meget præcise videoer er med til at give eleverne et endnu større udbytte af undervisningen.

Vores sessioner som vi udvikler til Zeno tager ca. 45 – 60 minutter at gennemføre i en klasse, og der kan med fordel arbejdes flere gange med samme session.

Vores mål er at få lavet 10-20 forskellige sessioner, som kan bruges på tværs af klasserne i indskolingen, således at den enkelte lærer ikke skal bruge tid på at udvikle sessionerne. Det tager Francis og jeg os af.

Hvilken effekt har arbejdet med Zeno?

Det er altid svært at måle elevernes læring, og dette gør sig også gældende, når det kommer til arbejdet med Zeno.

En ting kan vi dog udlede af arbejdet med Zeno, og det er, at eleverne kan koncentrere sig længere tid, sammenlignet med den traditionelle undervisning med læreren i centrum. Faktisk tyder det på, at eleverne kan sidde dobbelt så lang tid om et givent emne, i forhold til tidligere. Dog er det svært at aflæse, hvorvidt den øgede koncentration skyldes Zenos egenskaber som robot, eller blot at han er ny og spændende.

Vi er dog overbeviste om, at så længe vi sørger for at have nyt og spændende materiale som Zeno kan præsentere for eleverne, så har han også en langtidseffekt.

Desuden så er det en vigtig egenskab, at Zeno, i kraft af at han er en robot, kun kan sige det som vi har programmeret ham til. Det betyder at eleverne hurtigt afkoder, at de bliver nødt til at holde sig til emnet, og dermed ikke kommer til at forstyrre undervisningen, ved at tale om andre ting. For opmærksomhedsforstyrrede børn er dette en gave.

Derudover er Zeno meget forudsigelig, da han siger tingene på samme måde hver gang, hvilket giver eleverne en tryghed, som igen gør dem mere modtagelige overfor indholdet af sessionerne.

Så alt i alt kan vi konkludere, at Zeno gør en forskel, blot ved sin tilstedeværelse, men at det er vores opgave som undervisere at give hans tilstedeværelse merværdi.

Zeno i Go'morgen Danmark

Politikens undervisningspris '17

Feature om robotter på SVNP

CONTACT ME

Drop me an email, and I'll get back as soon as possible

Sending

©2017 Morten Jacobsen - Robotics-craftsman, Denmark - contact@mortenjacobsen.com

Log in with your credentials

Forgot your details?

Skip to toolbar